Nærumvænge Torv
Flere stemningsbilleder kan ses nederst på siden.
Kæmpekurv flettes til Nærumvænge torv
Denne smukke kurv pryder nu Nærumvænge Torv.
Nærumvænge Torv havde et ønske om at få flettet en meget stor og speciel kurv til torvet. Bunden skulle være 230 cm. i diameter og toppen 260 cm. Henrik konstruerede og specialfremstillede et jernstativ, som dermed kunne opfylde betingelserne for ønsket om så stor en kurv.
Der er anvendt Kaspisk Dugpil i bund og top samt 3 års Kanelpil til midterstykket. Den Kaspiske Dugpil fremstår her som friskflettet – bordeauxrød, men når den tørrer, bliver den blåsort med hvidt voks. En meget smuk kombination. Derudover er der lavet bindinger af halvfrisk Alba. Det giver et flot “look”, og gør kurvekanten ekstra holdbar. Som stager er anvendt 5 cm. tykke egestolper.
I samarbejde med Marie Skindbjerg- Kurvemageren i Lyngby, blev kurven flettet på en dag. Marie kastede sig med stor entusiasme ud i opgaven, og var en fantastisk god sparringspartner til denne store udfordring.
Kurven bliver foret med bassindug indvendigt og derefter fyldt med jord og beplantet. I årene fremover vil kurvens beplantning variere flot med de forskellige årstider.