Velkommen til Arresø Pil

 

Ram plet med pil

Arresø Pil I/S er en virksomhed med mange års erfaring og stor ekspertise indenfor dyrkning af pil med mange forskellige pilesorter, til fremstilling og opsætning af pilehegn.

Pilen er et fantastisk naturmateriale, som har utrolig mange anvendelsesmuligheder. Samtidig er pil en meget miljøvenlig løsning. Vi producerer og sælger økologisk dyrket pil, udelukkende fra egne arealer, til mange forskellige formål.

Siden 2000, hvor de første arealer blev tilplantet med pil, til i dag, hvor vi hvert år har plantet nye arealer med pil , har firmaet gennem årene gennemgået en større udvikling. Vi tilbyder professionel og seriøs vejledning til alle former for projekter inden for plantning af pil til opsætning af hegn.

Vi udfører specialopgaver med opsætning af pileflethegn som fremstilles efter mål. Vi har stor ekspertise i fremstilling af pilesektioner udført på jernrammer og tilpasset de mål som vores kunder ønsker. Til vandret og lodret flettet pilehegn anvendes udelukkende 3- års pilestokke.
Se mere under menupunktet – Produkter.

Vi sælger også pil og stolper hvis man ønsker at flette sit eget hegn.

Ud over ovenstående aktiviteter, har vi også specialiseret os i dyrkning og udvikling af mange forskellige pilesorter som er velegnet til bl.a. junglehytter, tunneler, labyrinter, kurveflet, dekorationer, område-beplantning, udstillinger, højbede, udsmykninger mm.

Vi deltager naturligvis også gerne med råd, vejledning, og er med til udviklingen af designs til mange nye og spændende projekter, for både private, institutioner, skoler, anlægsgartnere mm.

Se også vores menupunkt Referencer, og find inspiration fra nogle af de mange forskellige og spændende projekter vi har lavet gennem tiden.

Vi glæder os til, at du henvender dig med dit projekt, og vi i fællesskab kan være med til at skabe og udvikle dit pileprojekt.

Pil på den naturlige måde. Det er kun fantasien der sætter grænser.

I løbet af året 2018 kan du møde os til disse mange arrangementer:

D. 28 juli 2018 – Pilefestival Bratskov i Brovst – Jammerbugt Flettekreds

 

D. 18 – 19 august 2018 – Pilefestival Jylland – Hygum Hjemstavsgård

 

D. 15 – 16 september 2018 – Lichtenfels Korbmarkt i Lichtenfels in Germany Lichtenfels Korbmarkt