Vores pilmark.

Velkommen i marken

Efter en meget travl tid, blev vores pilemark etableret i Marts og April måned 2001. På denne side vil vi løbende følge pilemarkens spændende udvilking igennem året.

17

Vi har sat 80.000 stiklinger fordelt på 18 forskellige sorter, og de sidste stiklinger blev sat i jorden d. 12. April.

Vores målsætning er at dyrke pilen udelukkende efter økologiske principer. Derfor anvender vi kun naturens egne hjælpere. Vi har derfor gjort meget for at sikre pilen bedst muligt.

Jordstykket til pilemarken blev udvalgt fordi området er forholdsvis tørt, og er da bedre sikret mod svampeangreb.

For at holde bestanden af skadelige insekter nede, har vi sået en fuglevildtsblanding med et stort indhold af blomster i den jord der omkranser pilemarken, samt på kørevejen der deler marken i 2 halvdele.

18

Blomsterne i denne blanding, bl.a. Honningurten, tiltrækker de mange insekter, hvoriblandt en del af de tiltrukne insekter lever af de insekter som kan være skadelige for pilen. Desuden tiltrækkes flere fugle, som samtidig er med til at holde bestanden af skadelige insekter nede. Som et supplement har vi bygget en fasanvoliere, som ligger direkte ind til pilemarken. Fasanerne er gode til at tage insekter i lav højde, hvorimod mindre fugle hjælper med at tage de insekter som sidder i toppen af pilen.

19
20

I løbet af året er det vores plan at bygge en hel del fuglehuse, som skal sættes op omkring pilemarken. Det skulle tiltrække mindre fugle, som så bidrager til at holde antallet af insekter nede. Det giver samtidig en vidunderlig naturoplevelse, når man går i pilemarken, og lytter til fuglenes muntre sang.

Hvis der er pilesorter I savner i vores sortiment, hører vi meget gerne fra jer, da vi næste år skal have beplantet et nyt område med pil.

26/5 2002

Vi er nu blevet færdige med at anlægge de nye marker, og de sidste stiklinger blev sat i jorden d. 3. April. Vi har nu sat 150.000 moderplanter fordelt på 23 forskellige sorter, som vi håber dækker de flestes behov. Som noget nyt i år, har vi sat 3 forskellige slags båndpil, som er særdeles velegnede til hegn, hytter, læ og afskærmning ved terrasser, bålplads, kompost, hyggekroge samt til højbede m.m.

Denne side bliver løbende opdateret, og vi kan allerede nu nævne at der sker meget nyt i løbet af de næste måneder, så husk at kigge forbi med jævne mellemrum, og følg den spændende udvikling.

Tilbage til dyrkning af pil